Inspiration: Indret med hængeplanter
Enkel hængeplante
En hængeplante i loftet skaber stemning og giver masser af liv til rummet. Det er nemt at komme i gang. Du skal bare hænge en krog op i loftet, finde en potte, og så kan du lave dit eget ophæng. Du kan se hvordan du laver dit ophæng i guiden nedenfor.
Mange hængeplanter sammen
Vidste du, at du kan skabe en nærmest tropisk stemning ved at hænge flere hængeplanter sammen?
Du kan hænge flere hængeplaner op midt i rummet og på den måde bruge dem som afskærmning eller til at dele rummet op med. En bonus er, at du får glæde af dine planter fra flere sider.
På en hylde
Du kan få glæde af hængeplanter mange steder i din boligindretning. Stil en hængeplante på en hylde, på et skab eller en reol og lad stænglerne kravle ned. På den måde kommer din hænge-plante virkelig til sin ret.
Tip: Vælg en potte, som passer godt ind i farvespillet i din indretning.
På væggen
Du kan skabe en plantevæg ved at hænge et rionet op på væggen og fylde det med hængende potteskjulere med planter i.
Du kan også lave en plantevæg, ved at hænge planteophæng op på væggen.
Shop hængeplanter hos os
Vi elsker hængeplanter. Så selvfølgelig er de en del af vores sortiment her på Indretningmedplanter.
Når du bestiller planter hos os får du en sund, stærk og flot plante:
- Alle vores planter er håndplukkede og passet som det var vores egne, indtil de flytter hjemmefra.
- Vi pakker planten sikkert og forsvarligt ind, så den får en god rejse frem til dig.
- Du er garanteret en flot plante. Hvis din plante mod forventning er blevet ødelagt af transporten, så finder vi en løsning.