“Jeg kunne ikke forestille mig et hjem uden planter. De giver så meget atmosfære og hygge”

Planter har tidligere være meget in i boligindretningen. For nogle var forældrenes eller bedsteforældrenes hjem fyldt med planter. De hang i loftet, kravlede op af væggene og vindueskarmene var fyldte. Så kom der en periode hvor det hele blev enkelt og planterne røg ud. Nu er planterne igen en af de helt store trends inden for boligindretning. Uanset om du vil forvandle hele dit hus til en jungle, eller om du kun ønsker en enkelt plante eller to, så kan du nemt skabe et hyggeligt hjem og en god atmosfære med grønne planter. Helt efter din smag. Vi vil her komme med lidt inspiration, til hvordan du kan bruge planter i indretningen.

Indret med planter på væggene

Er du vil med den industrielle stil, kan du hænge et rionet op på væggen. Man kan købe forskellige potter og potteholdere, som passer til rionettet. På den måde kan du lave din helt egen plantevæg. Du kan med fordel mixe planter og billeder. Vi har hængt billederne op med s-kroge. Super nemt. Et rionet er ideelt for dig der elsker at lave om, og som konstant vil skabe nye udtryk. Flyt rundt på billeder og planter, helt uden og lave huller i væggen.

 

Her har vi hængt et mindre rionet op vandret fra gulv til loft. Potterne er købt i Ikea. De var oprindeligt hvide, men vi gav dem en omgang sort spraymaling. Du kan sagtens fylde endnu flere planter på, hvis du ønsker at skabe et mere grønt udtryk.

 

“Et par timer – Så har du den fineste plantevæg”

En hængene have

En anden måde at indrette med planter i højder, er at hænge planter op under loftet. Du sætter en krog i loftet (tjek først om loftet kan bære) og så binder du en lykke der kan holde potten af sejlgarn, og sætter potten i. For at skabe en jungleeffekt, kan du hænge flere planter op sammen. Du kan med fordel købe plastik potteholdere, da de ikke vejer så meget. Husk krukken bliver endnu tungere, når du fylder jord i. Så vælg ikke en alt for tung keramik krukke, medmindre du har et meget solidt loft.

Indret med stiklinger og få flere planter

En anden sjov måde og få meget grønt på væggene på, er at lave en stiklinge holder. Vi lavede selv en ud af nogle hylder. Vi skar en masse huller i hylderne, og fandt nogle glas der passede i hullerne. Herefter klippede vi en masse stiklinger af fra vores planter, og satte dem i glassene. Enten blev de plantet i jord, eller sat i vand. På den måde fik vi en fin dekorativ væg, samtidig med vi fik stiklinger der voksede sig større til fine planter. Smart og billig løsning.

Er du i tvivl om stiklingen skal i vand eller jord? Vi fik succes med begge dele. Prøv dig frem, det værste der kan ske er stiklingen går ud.

Indret med store planter

Er du til det enkle udtryk i boligindretningen, kan du med fordel vælge enkelte store planter. Store grønne planter skaber en fed stemning i boligindretningen.

Indret med mange planter.

Du kan også sætte en masse planter sammen for at skabe et mere jungleagtigt udtryk. En fordel ved at sætte mange planter sammen, er også planterne hjælper hinanden med at holde den høje luftfugtighed, som mange planter har brug for.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her