0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Fredslilje, Spathiphyllum

78,00 kr.

En blomstrende skønhed

Kendt for sine lange grønne blade og sine hvide blomster

En fantastisk nem stueplante

Glad og tilfreds med vand, gødning og rette mængde sollys

Trives godt på en placering med inddirekte sollys

Den er vild med naturligt lys (nej tak, til direkte sollys)

Hold lidt igen med vandkanden

Den elsker jord der tørre let ud mellem vandingerne

Ved stueplanter anbefaler vi levering med DAO: 1-3 dage

Fredsliljen er en smuk blomstrende stueplante, der er kendetegnet ved sine lange grønne blade og sine hvide blomster. Den fine stueplante har været fremme i mange år. Jeg kan huske min mormor havde den, dengang da jeg var barn. Da jeg blev bidt af planter, synes jeg derfor i starten at den var for “mormor-agtig”. Men nu må jeg indrømme, at den er en fast del af vores plante samling. Fredsliljen er utrolig nem at passe. Den er nemlig glad og tilpas, hvis bare den får en plads i inddirekte sollys, hvor du holder lidt igen med vandkanden. Den elsker nemlig at tørre let ud mellem vandingerne.

Pottens diameter: 12 cm
Pottens højde: 10 cm
Plantens højde over potten: 35-40 cm

En gammel kending, som igen vinder vores hjerter

En fredslilje er en smuk blomstrende stueplante, som har været fremme i mange år. Den er kendt for sine ovale blade og hvide blomster. Den kan være lidt en diva, for hvis den synes at du er for langsom med vandkanden, så skal den nok vise dig det. Simpelthen ved at kaste alle sine blade ned langs siden. Men bare rolig, den hurtigt bliver glad igen, så snart den får vand. Fredsliljen er en utrolig nem stueplante, som kan trives de fleste steder i boligen.

Nem at passe

En fredsvilje er en meget taknemmelige plante, som er nem at passe. Er du nybegynder indenfor stueplanter, eller elsker du bare planter, som ikke stiller store krav til pasning? Så er fredsliljen en plante for dig.

Placer i inddirekte sollys

En fredslilje plante trives godt i inddirekte sollys, hvor den får lys som er filtreret og ikke for skarp. Den må ikke få direkte sollys. En god placering er i de fleste rum, hvor den kan placeres minimum 2 meter væk fra vinduet. Så din plante står lyst, uden den bliver ramt direkte af solens skarpe stråler.

Hold igen med vandkanden

Fredsliljen må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne. Planten trives nemlig bedst, hvis du vander den, når de 2-4 øverste cm. af jorden er tør. Den kan derfor også godt tåle, hvis du skulle glemme at vande den en enkelt gang.

Hvor ofte skal den så vandes?

En af de mest almindelige (og problematiske) plantepleje tips er noget i stil af: Du skal vande 1 gang om ugen. Selvom det lyder dejligt nemt, er det ikke en god ide at vande efter et skema.

Planter er forskellige - og står under forskellige forhold alt efter hjem og placering (lys, temperatur osv). Derfor har de også forskellige vandingsbehov. Vi kan godt vejlede ud fra hvor ofte vi vander herhjemme. Men der er sandsynligvis andre forhold hjemme hos dig.

Vi vil gerne give dig en god oplevelse og gøre hvad vi kan for at du og din plante får succes sammen. Derfor er vores bedste tip til dig, at mærke på din plantens jord før du vander.

Denne plante vil gerne tørre let ud mellem vandingerne. Så mærk på jorden før du vander. Er de øverste 2-5 cm jord tør, så er det tid til at vande. Er det ikke helt tørt endnu, så vent 1-2 dage og tjek igen.

Elsker en høj luftfugtighed

Fredsliljen elsker en høj luftfugtighed. Du gør derfor din plante rigtig glad, hvis du forstøver den med vand 1-2 gange om ugen. Du kan også tage den ud under bruseren og give den en skyller.

Gødning

Hvis du planter din nye fredslilje i pottemuld som er beregnet til stueplanter, så behøver du ikke at give din plante gødning den første måneds tid. Jorden er fyldt med gode næringsstoffer. Når der er gået en måneds tid efter du har plantet din plante, anbefaler vi du begynder at give din plante gødning regelmæssigt.

Vores egen personlige favorit gødning er Bio Grow, som du kan finde lige her. En all round gødning, som passer til de fleste stueplanter. Den er organisk, drøj i brug og så skal den bare blandes i vandingsvandet. Nemt og ligetil. Vi anbefaler du giver din fredslilje gødning 1-2 gange om måneden i vækstsæsonen som løber fra marts-oktober.

Dyrkning i vand

Er du også vild med planter som "bare" står i vand, hvor du kan se rødderne vokse? Denne form for dyrkning kaldes hydroponisk dyrkning. Det er simpelt og let. Man renser rødderne fra jord og sætter planten i en glasvase. Fredsliljen er en af de planter, som trives godt på denne måde. Du kan se mere om det lige her.

Hver plante er helt sin egen

Det helt særlige ved planter er de er levende. Derfor er der aldrig to planter som er helt ens. Hver plante er unik. Vi forsøger altid at tage et billede af planten, så du får en fornemmelse af hvordan den ser ud. Men størrelse, form, tæthed og mønster kan variere. Vi håndplukker altid selv de smukkeste planter. Det er din garanti for du får en flot og sund stueplante

Yderligere information

Vægt 0,465 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Fredslilje, Spathiphyllum”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske der var noget der kunne friste?