Yucca palmen var 80’ernes helt store plantehit i indretningen. Nu er den gamle klassiker igen blevet moderne i indretningen, med sin robuste stamme, sine store flotte grønne blade og sine minimale pasningskrav. 

Der findes mellem 30 og 40 forskellige arter i Yucca-palme-familien. En af de mest populære arter er Yucca Elephantipes. (Også kaldet elefantfod) Det er en af de arter som trives bedst i stuerne i det danske klima. De er enormt dekorative og vi elsker vores store Yucca Elephantipes.

Yucca palmen, er faktisk ikke en ægte palme. Det er faktisk en ørkenplante med sukkulent-lignende egenskaber. Elephantipes er en af de mest hårdføre og taknemmelige planter.

Den trives super godt i en udestue eller i et drivhus, fordi den elsker varmen og luftfugtigheden om sommeren og det kølige om vinteren. Den trives bedst hvis man stiller den køligt om vinteren – gerne ned til 7° – 12°.

Stil den gerne ud på terrassen om sommeren På en dejlig solrig plads.

Pasning:

Yucca palmen skal have massere af lys. Stil den på en placering, hvor den står tæt på et eller flere vinduer. Om sommeren gerne udendørs på en solbeskinnet terrasse. Den må ikke stå for lunt om vinteren. Den kan godt lide at blive omplantet ca én gang om året. Yucca palmen er langsomtvoksende. Rossetterne vokser op til 15 cm pr. år.

Foto: Heidi Lundsgaard

Bladene kan med fordel tørres af med en klud. Men pas på, for bladene kan godt være skarpe.

Vanding:

Om sommeren skal Yucca palmerne vandes rigeligt. Gerne 2-3 gange om ugen. Om vinteren kan du nøjes med vande den ca. hver 10. dag. Yucca kan rigtig godt lide at blive overbrust – gerne en gang om ugen om sommeren. Især hvis palmen står indendørs.

Gule blade: 

Begynder din Yucca palme at få gule blade, så kan det skyldes planten står for mørkt. Stil den på en placering, hvor den får meget lys. Fjern de gule blade, men først når de er visnet helt ned.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her