De er fantastisk flotte, bladene ligner nærmest kunstværker. Men de flotte skyggeplanter, er desværre ikke de nemmeste stueplanter at passe. Men med den rette mængde varme, vand og fugt, kan du have glæde af dem i lang tid.

Oprindelse

Calathea og Maranta er to forskellige plantearter, men de tilhøre begge den samme plante familie Marantaceae. Så til trods for deres botaniske forskellige, så er de alligevel tæt relaterede til hinanden. Begge plantearter er kendt for deres farverige og kunstneriske blade, der ofte ligner små håndmalede kunstværker. Netop pga. af de farverige blade der kan minde om et fiskeskelet, går begge planteslægter under betegnelsen fiskebensplanter. Calathea er en planteslægt med ca. 100 forskellige arter, der stammer fra de tropiske egne af Amerika. Calathea har en opret vækst. Maranta er en planteslægt med ca. 14 forskellige arter, der alle stammer fra de tropiske egne af Centralamerika og Sydamerika. Maranta planterne er typisk lave og brede i sin vækst.

“Har du også problemer med at holde liv i dine skyggeplanter?”

Pasning af Calathea og Maranta
Både Calathea og Maranta planterne kræver en placering, hvor temperaturen er relativ høj – helst mellem 22-28°C og omkring 16-18°C om vinteren. Placer dine skyggeplanter, et sted hvor de ikke får direkte sol. De må gerne få lys, men helst i moderate mængder, og hvor det ikke er direkte lys. Begge planter vil gerne have en høj luftfugtighed omkring sig, og du kan derfor med fordel placere dem sammen, da det er med til at øge luftfugtigheden omkring dem.

Begge planteslægter trives bedst med at have god plads omkring rødderne, så giv dem endelig en stor potte. Når de med tiden vokser sig større og derved fylder potten ud, så sørg for at omplante dem til en større potte. For at hjælpe planterne til at holde den høje luftfugtighed, så lav et godt dræn i bunden af potten, eller placer dem i en krukke med underskål.

“Skyggeplanterne er kendte for deres flotte nærmest malede blade”

Vanding
Om sommeren skal Calathea og Maranta vandes rigeligt med vand uden kalk. Pottejorden skal altid være fugtigt, hvilket kræver du vander 2-3 gange om ugen. Om vinteren skal planterne kun vandes sparsomt. For at hjælpe skyggeplanterne til at holde den høje luftfugtighed, kan du med fordele overbruse dem med vand i en forstøver dagligt hen over sommeren og 1-2 gange ugentligt om vinteren.

Gødning
Calathea og Maranta skal gødes jævnligt i vækstperioden om sommeren. Dette kan du gøre med fyldende gødning i forbindelse med vandingerne hver 14. dag. Om vinteren skal planterne ikke gødes.

Trives din Calathea ikke?

Tørre og krøllede blade?
Har din Calathea tørre og krøllede blade, så kan det være tegn på din plante står for koldt. Calathea planten er meget overfølsom overfor træk. Så sørg for din plante ikke står for tæt på døre og vinduer.

Blege blade?
Har din Calathea blege blade, så kan det være tegn på din plante får for meget direkte sollys. Calathea trives bedst på en skyggefuld placering, hvor den kun får lidt sollys. Et anden årsag til din plante får blege blade, kan være at din plante mangler gødning.

Gule blade med spind?
Har din Calathea gule blade med spind, så kan det være tegn på din plante er angrebet af spindemider. Undersøg bladenes underside. Kan du se små dyr, så isoler straks din plante fra dine andre planter. Du kan læse her, hvordan du slipper af med skadedyrene.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her