Er du i tvivl om hvornår din stueplante trænger til en omplantning? Så kommer der her nogle tegn, som du kan holde øje med:

  • Hvis din plante er ved at blive stor i forhold til potten, så kan det være tid til en omplantning.
  • Hvis pottejorden virker trist og sammenfaldende.
  • Hvis din plante er holdt op med at vokse. Hvis rødderne ikke har mere plads at vokse på, så vil planten stoppe med at vokse ydeligere.

En tommelfingerregel er at stueplanter som vokser kraftigt, skal omplantes hvert år. Mens de langsomt voksende stueplanter, skal omplantes hvert andet eller hvert tredje år.

Hvorfor skal stueplanter omplantes?

En potteplante får bedre vækstbetingelser når den omplantes, da pottejorden med tiden vil falde sammen. Alle planter har ikke de samme krav til jord, men de fleste stueplanter trives i en standard pottemuld. Til orkidéer, middelhavsplanter, surbundsplanter og kaktusser, skal du købe en special jordblandning, som er tilpasset de forskellige plantegrupper.

“Er din plante stoppet med at vokse? Så kan det være den trænger til at blive ompottet”

Omplantning af din stueplante – Trin for trin

  • Start med at holde planten nede i spand vand, så jorden kan suge vand til sig.
  • Tag stueplanten op at skjuleren forsigtigt, og fjern den øverste jord fra toppen og fra siderne uden at beskadige rødderne.
  • Vælg en potte der er større end den tidligere potte. Gerne en hvor der er luft i sidderne, til du kan klemme dine fingre ned.
  • Lav et godt dræn i krukken. Dette kan du gøre ved at lægge potteskår eller legakugler ned i bunden af krukken, inden du fylder jord i.
  • Anbring planten i potten og kom frisk jord ned i siderne. Fyld herefter potten op, så der jord i krukken indtil ca. 2 cm fra pottens top.
  • Vand stueplanten godt igennem efter omplantning.
  • Din plante er nu omplantet. Vand regelmæssigt og gød planten en til to gange om måneden.

2 KOMMENTARER

    • Hejsa.
      Vi omplanter planter året rundt.
      Det eneste du skal være opmærksom på, er hvis jordet du skal bruge har stået ude, så er det for koldt for planten. Så tag jordet ind og vent til det er tempereret også kan du plante. 🙂
      Nogle mener også det er bedst at omplante i starten af en vækstperiode.
      Men vi har omplantet mange gange året rundt, uden problemer 🙂

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her