Violinfigen, også kaldes Ficus Lyrata, er en utrolig populær plante. Selvom den efterhånden står i mange hjem, så er vi desværre stadigvæk rigtig mange, der har problemer med at passe den smukke plante. Så er du lettere udfordret med din violinfigen, så bare rolig. Du er ikke den eneste. Vi har også haft vores ture med den, og nu vil vi dele ud af vores erfaringer. Så læs med her, og bliv klogere på hvordan du giver din plante, de bedste betingelser. 

Lad os lære violinfigen at kende

Violinfigen er nem at kende med sine store, flotte, grønne blade der, som navnet antyder, er formet som violiner. Bladene kan blive helt op til 40 cm lange. Violinfigen stammer fra figenslægten, og er en hurtigvoksende plante. I naturen kan den blive helt op til 12 meter høj. Hjemme i stuen vil den dog max blive omkring 3 meter høj. Violinfigen har en tynd stamme, som giver planten et træagtigt udseende. Violinfigens fantastiske udseende med den tynde træstamme og de dekorerede store blade, giver et tropisk indslag i boligindretningen.
Har du en nordisk eller minimalistisk boligindretning, vil en violinfigen uden tvivl passe godt ind i dit hjem.

Pasning og lysforhold

Violinfigen skal placeres et sted i boligen, hvor den får massere af lys og varme. Planten må dog ikke få direkte sollys. Så placer den så lyst som muligt, uden at den står direkte vinduet. Den skal gerne have en temperatur på 21⁰C – 24⁰C, også må den ikke udsættes for træk. Så pas på med at sætte den ved døre og vinduer, hvor der kan komme kold luft ind. Sørg for at finde en fast plads til din plante fra starten af, da violinfigenen ikke kan lide at blive flyttet rundt.

Vanding

En violinfigen skal have en del vand. Jorden må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne – Men den må ikke udtørre fuldstændig. Hvis planten bliver for tør, laver den brune kanter på bladene. Du kan vurdere om din plante trænger til vand, ved at mærke efter om jorden er fugtig. Du kan også bruge en fugtmåler. Det er svært at sige hvor ofte en violinfigen skal vandes, da det afhænger af dens placering. Hvis den står køligt f.eks. i et soveværelse, så skal den have mindre vand, end hvis den står i en varm stue. Derfor er det bedste du kan gøre, at mærke efter på jorden. En tommelfingerregl er: du skal vande planten når det øverste lag jord på 5-8 cm er tørt.

I vinterperioden, vil du opleve at du ikke skal vande din plante ligeså ofte. Det skyldes at planten går i hvile og derfor kun vokser ganske langsomt. Planten må dog stadigvæk ikke tørre helt ud.

Pas på med at overvande din violinfigen. Hvis den får for meget vand, kan du risikere den taber sine smukke blade. 

Vil du gerne forkæle din violinfigen. Så giv den en tur med forstøveren eller overbrus den med vand en gang imellem. Det skaber en højere luftfugtighed, som gør at bladene ikke bliver kedelige at se på.

Gødning 

Om foråret og om sommeren, hvor violinfigen er i vækst, trives planten bedst med at blive gødet en gang om måneden. Du kan med fordel bruge flydende gødning, som du kan blande i vandingsvandet.

Om vinteren bør det ikke være nødvendigt at give planten gødning.

Omplantning

En violinfigen vokser ikke hurtigt. Men hold dog alligevel øje med om rodnettet begynder at blive for stort til potten. Plantens rødder har brug for plads til at gro. Hvis planten begynder at have det trængt med plads i potten, så skal du omplante til en større potte. Det mest optimale tidspunkt for omplantning er i foråret, inden vækstperioden begynder. 

Rengøring af dens blade

Fordi violinfigen har så store blade, vil der over tid samle sig støv på bladenes overflade. Støvet hæmmer plantens fotosyntese, som holder planten sund og i vækst. Sørg derfor jævnligt at støve planten af. Synes du bladene begynder at blive matte og mangle glans, kan du prøve dette TIP

Hvad er gået galt for min violinfigen?

Når først man har knækket koden og fundet den rigtige plads og vandingsrutine, så kan violinfigen være en nem plante at passe. De typiske årsager til planten mistrives, er fejlvanding eller en forkert placering. Har du problemer med din plante, så læs med nedenfor. 

Violinfigen taber bladene

Flytter du rundt på din violinfigen, så risikere du at den taber bladene. En violinfigen kan nemlig ikke lide at blive flyttet rundt på. Sørg derfor for at finde en fast plads til din plante fra starten af, hvor den får det nødvendige mængde lys og hvor den undgår træk. 

En Violinfigen kan også tabe bladene, hvis den har fået for meget vand. Så har du mistanke om du har været lige flittig nok med vandkanden, så lad planten tørre let ud, før du vander igen.

Har din plante tabt et enkelt blad. Så bare rolig. Planterne udskifter sine blade indimellem.

Violinfigen får brune blade

Får din violinfigen brune blade, kan årsagen være at den får træk. Står den tæt op af en kold mur, eller ved en dør eller et vindue der ofte står åbent, så flyt din plante hen til et andet sted. 

Violinfigen får gule blade og brune pletter

Får din violinfigen gule blade og brune pletter på bladene, så kan årsagen være overvanding. Lider planten af overvanding, kan du også risikere at den taber bladene. For at hjælpe planten, så sørg for at jorden tørre let ud mellem vandingerne.

Brune pletter på bladene kan også skyldes varmeskade, fra eksempelvis brændeovn. Eller solskade, efter for meget direkte sollys. 

Blade bliver brune i kanterne

Får din violinfigen en brun rende på kanterne, så kan årsagen være at planten lider af udtørring. Hjælp planten ved at øge luftfugtigheden, med en overbrusning eller ved at bruge forstøveren. 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her