Har du også forelsket dig i den skønne plante med de flotte runde blade, men er i tvivl om hvordan den skal passes, så læs med her.

Den populære plante blev bragt til Skandinavien i 1940’erne og har igennem tiderne, haft op og nedture i sin popularitet. Men vi er nu ikke i tvivl om at den er kommet for at blive. Den er super dekorativ og den er forholdvis nem at passe. 

Placering

Pileaen er lille stueplante, som vokser ret hurtigt under de rigtige forhold. Den er ikke glad for direkte sol. Hvis den får direkte sol vil bladene blive solskadet. Det ser man nemt ved at bladene bliver gule, brune, sort og slatne. De kan nemt tages af, men den laver ikke nye blade hvor de gamle tages af. 
Den er perfekt til at stå i et vindue mod nord. Her vil den typisk få den rette mængde lys. 

Pileaen bliver nemt påvirket af lys og vender sig mod lyset. Derfor er det en god idé at dreje den engang i mellem, så den ikke bliver skæv at se på. 

Vanding

Den skal vandes jævnligt, den har bedst af ikke at tørre ud mellem vandingerne. Du kan med stor fordel stikke en finger i jorden, for at mærke hvor tør jorden er. For at undgå overvanding, er det en god idé at vande den oftere med mindre vand, end få gange med meget vand. 

Det kan også være en stor fordel at sætte sin Pilea i en krukke med hul i bunden, eller lave dræn i bunden med leccakugler. Den kan nemlig ikke lide at soppe for meget i vand. 

Formering

Pileaen formere sig hurtigt og nemt. Hvis man passer den rigtigt, vil den i løbet af kort tid lave en masse stiklinger. Stiklingerne er nemme at få til at vokse. De skal blot tage af og sættes i jord. Stiklingerne skal passes på samme måde som moderplanten. Hvis man ønsker sig en tættere planter kan man også lave stiklinger sidde ved planten. 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her