Skjoldlus

Kendetegn

Skjoldlus er små rødbrune insekter som er dækket af et skjold. De er 2-3 millimeter lange. Hannerne er mindre end hunnerne og har ikke brug for næring i deres livscyklus. Hunnerne derimod, lever af at suge plantesaft. 

Tegn på din plante er angrebet af Skjoldlus

  • Små mørkebrune prikker på bladene. Skjoldlus er meget små, så det kan være svært at se de bevæger sig.
  • Skjoldlus efterlader en belægning der kaldes honningdug på bladene. Derfor kan en skinnende belægning være tegn på planten er angrebet.
  • Grimme brune blade. Honningdugen kan være grobund for svamp, som giver bladene et brunt og grimt udseende. 

Hvordan slipper jeg af med skjoldlus?

Så snart du opdager at din plante er angrebet af skjoldlus er det vigtigt du reagere, så hurtigt som muligt. 

Nå der er skjoldlus på en plante, er det hunnerne som suger sig fast på planten og danner et skjold. Her sidder de og suger saft og kraft fra planten indtil de lægger æg. Herefter dør de. Når æggene klækkes spreder larverne sig rundt til andre dele af planten eller til andre planter i nærheden. Her sætter de sig fast og danner skjold. 

Derfor er det vigtigt du sørger for at isolere planten fra andre raske planter. Det er den letteste måde at undgå angreb i flere planter. 

Behandling

Ved angreb med skjoldlus, er det vigtigt at man får behandlet sin plante hurtigt. Skadedyrene kan gøre stor skade på en plante, da skjoldlussene suger alt saft og næring.

Skjoldlusene sidder godt fast på plante. Typisk vil de sætte sig ved nye skud og blade, da det er dem med mest saft. Husk at tjekke undersiden af bladene, da de ofte sidder skjult der. 

Skjoldet på lusene beskytter dem mod meget gift og er derfor svære at komme af med. 
Vi anbefaler at du bruger en tandbørste til at børste skjoldlusene af med. Dyb blot tandbørsten i vand og gå derefter i gang med at skrubbe dem af én efter én. Processen kan være tidskrævende, men er altså også effektiv. Vær omhyggelig med at gennemgå hele planten, så du er sikker på at få dem alle sammen af. 

Gentag behandling med tandbørsten med ca. 5-7 dages interval. Indtil der ikke længere opstår tegn på skjoldlus. 

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her