Guldranken er en taknemmelig klatreplante som er kendt for sine hjerteforme blade. Den er fantastisk nem at passe og den kan hurtig vokse sig stor og flot.
Snup en genvej eller scroll ned og bliv klogere på Guldranken
Hvor meget sollys skal min guldranke have?
Hvor ofte skal min guldranke vandes?
Kan jeg lave stiklinger af min guldranke?
Plantedoktor hjælp min guldranke
Lad os starte med at lære Guldranken lidt at kende
Guldrankens blade er hjerteformede og farverige. Alt efter hvilken type guldranke du har, kan bladene være alt fra helt grønne til gule med hvide marmoreringer. Bladene kan også variere en del i størrelsen. Fælles for dem alle er, at de er gode til at “klatre” opad. Det skyldes plantens luftrødder, som den kan fæstne til alt slags støtte. På latin hedder Guldranken “Epipremnum pinnatum”. Du kan også støde på navnene “Scindapsus aureus” og “Raphidophora aurea” som er to lantinske betegnelser som planten tidligere har gået under.
Hvilken guldranke har du?
Her er de fire mest populære sorter af guldranker:
-
- Epipremnum (Marble Queen): Denne har grønne blade med gul og hvid marmorering
-
- Epipremnum (Marble Planet): Denne har grønne tykke blade med marmorering
-
- Epipremnum (Happy Leaf): Denne har grønne blade med et stort hvidt mønster
-
- Epipremnum (Neon): Denne har helt neongrønne blade
Guldranken er hurtigvoksende
Vil du gerne have en plante som hurtigt bliver stor, så er guldranken den helt rette plante for dig. Hvis din guldranke har de rette vækst betingelser, kan den vokse mellem 30-50cm på et år.
Den er meget taknemlig og kan nemt reddes hvis den hænger med bladene
Guldranken kan bruges mange steder i boligindretningen
Vi har haft mange forskellige guldranker – og det skyldes at den grønne klatreplante er utrolig nem og passe, også er den rigtig dekorativ og flot. Vi har både haft planten i krukker, hængepotter og i potter på et rionet. Senest har vi fyldt en gammel teak plantekasse med guldranker.
Guldranken er som de fleste andre stueplanter, ikke glad for direkte sollys.
Hvor meget lys skal min guldranke have?
En optimal placering af en guldranke, vil være tæt ved et vindue, men lidt inde i rummet. Så guldranken ikke får direkte sollys. Planten foretrækker lys, og gerne en varm placering. Hvis du gerne vil have meget brogede blade på din plante, så skal den stå på en lys placering. Desto mere sollys planten får, desto mere brogede bliver bladene. Men sæt ikke planten direkte i vindueskarmen, hvis der kommer meget sollys ind. Guldranken kan også trives på en mørkere placering. Men så vil den typisk ikke vokse nær så meget og hurtigt, som hvis planten står på en placering hvor den får direkte sollys. Planten er meget taknemmelig og kan derfor tilpasse sig de fleste steder.
Guldranke på badeværelset
Guldranken er en af de planter som du med fordel kan sætte på badeværelset. Planten trives rigtigt godt i den høje temperatur og luftfugtighed.
Hvor ofte skal jeg vande min guldranke?
Guldranken er meget nem når det kommer til pasning. Det du skal være mest opmærksom på, er ikke at komme til og overvande den. Jorden må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne.
- Om sommeren vander vi vores Guldranker to gange om ugen og giver dem gødning én gang hver 14. dag.
- Om vinteren vander vi dem én gang om ugen og giver gødning én gang måneden.
Det kan være meget forskelligt hvor ofte man skal vande sin planter. Det kommer an på flere ting i sin bolig, f.eks. varmekilde, sollys, vinduer, temperatur osv. Derfor er det vi skriver kun vejledende. Det er ikke sikkert at dine planter har helt samme behov som vores.
Kan jeg se når den trænger til vand?
Hvis din Guldranke mangler vand og kærlighed, viser den dig det meget tydeligt. Bladene bliver helt triste og slatne at se på. Ellers kan du også mærke på jorden om de øverste 1-2 cm er tørre. Mangler din guldranke vand, så skal den bare have en sjat vand et par gang i løbet af dagen. Dagen efter ligner den sig selv igen.
Hvis du er i tvivl om din Guldranke har fået for meget vand, er det nemmeste at stikke en finger i jorden for at mærke om jorden er fugtig. Hvis den er det, kan du med fordel vente med at vande den.
Hvis din guldranke ikke står på badeværelset, så vil din plante have godt af en overbrusning indimellem. Du kan enten forstøve planten med vand eller tage den ud i bruseren og forsigtigt bruse vand udover bladene. Planten elsker høj luftfugtighed.
Guldranken fåes i flere farver og størrelser.
Du kan have den til at hænge eller til at klatre op af en mospind.
Guldranken kan også dyrkes Hydroponisk. En metoden som kun kræver vand til planterne at vokse i. Du kan læse mere om metoden her.
Kan jeg lave stiklinger af min guldranke?
Du kan nemt lave en stikling af Guldranken. Alt du skal gøre er at klippe et blad af med en luftrod, sætte den i vand, indtil den sætter flere rødder. Når den har lavet flere og længere rødder, sætter du den i jord. Nu har du din egen hjemmedyrket Guldranke.
Plantedoktor – Hva er der galt med min guldranke
Tegn på mistrivsel på din guldranke
- Blege blade – Din guldranke får sandsynligvis direkte sol. Flyt den til et sted med inddirekte sollys
- Brune pletter og sorte rander – Kan skyldes planten får træk eller at den er placeret for koldt. Prøv at flyt planten. En anden mulighed er at planten har fået for meget vand. Hold en pause med vandkanden.
- Ingen marmorering – Får bladene ikke de kendte brogede blade kan det skyldes den får for lidt lys. Prøv at flyt planten tættere på vinduet.
[…] Den kan sagtens trives med den høj luftfugtighed på et badeværelse. Guldranken kan fint tørre ud mellem vandingerne. Guldranken er utrolig god til at vise hvis den føler sig glemt. Så hænger den i bladene, men den skal bare have en sjat vand og så er den klar igen dagen efter. Du kan læse mere om guldranken her. […]