Foto: Heidi Lundsgaard

Vi alle kender det. Planten stod så flot den anden dag. Men, nu får den pludselig brune pletter eller måske endda helt brune blade? Hvorfor gør den nu det?

Min plante har brune blade, hvorfor?

Har din plante brune blade eller brune pletter?
Så er det fordi der er noget, som din plante er utilfreds med. Den gode nyhed er du (i de fleste tilfælde) sagtens kan nå at redde planten. Den dårlige nyhed er, at der kan være flere forskellige årsager, til at din plante laver et brunt blad.

Allerførst, så start med at klippe de skadede blade af. De bliver ikke pæne igen. Nå, men lad os komme i gang. Lad os gå på jagt efter årsagen til, hvorfor din plante laver brune blade.

Mulige årsager til brune blade

Mulige årsager til mørke/pletter på bladende

Brune blade kan være tegn på overvanding

En af de hyppigste årsager, til at en plante mistrives, er forkert vanding. Det kan være planten har fået for meget vand. Eller for lidt vand. Men, noget af det allerværste du kan byde planten i forhold til forkert vanding, det er faktisk at starte med at glemme den, for derefter at give den en hel kande vand. Har du gjort det? Bare rolig. Du er bestemt ikke den eneste. Sådan er vi som mennesker. Har vi lavet en fejl, som vi er ærgerlige over, så sætter vi alle sejl ind for at få den rette op igen. I forhold til planter, kan godheden bare godt blive for meget.

Man glemmer at vande en plante i flere dage, måske endda i et par uger. Pludselig går det op for en, at planten ikke har fået vand længe. Så man tænker straks, at man hellere må give planten en masse vand, så den kan komme sig. Men det er desværre ikke en god løsning.

Foto: Heidi Lundsgaard

Mange stueplanter kan godt “vende sig” til at blive glemt i en rum tid (alt efter plante.) Men de færreste kan klare, hvis de bliver glemt, for derefter at få en hel kande vand. De små rødder kan simpelthen ikke følge med, så de ender med at rådne.

I stedet for at give planten meget vand på en gang, så er det bedre du giver planten lidt vand over flere omgange. Du vander lidt, venter lidt og vander igen. Gør sådan over et par dage. På den måde kan planten vænne sig til at få vand igen og så kan rødderne bedre følge med.

Du har den fineste stuebirk. Men du har haft lidt for travlt på det sidste, så du har glemt alt om at vande den. Din dårlige samvittighed indhenter dig. Du vil jo gerne have styr på det. Vise svigermor du sagtens kan passe planter. Så du giver den lige et ordentlig skyl vand. Over en længere periode, bliver det mere reglen end undtagelsen. Du glemmer planten, også drukner du den i kærlighed (vand)

Brune blade kan komme hvis planten står for koldt

Planter kan få brune blade hvis de står for koldt. Står din plante i et koldt rum, eller står den i træk fra et vindue eller en dør? Så kan den få brune blade. Prøv at flyt planten hen til en anden placering.

Brune blade kan være tegn på solskoldning

Står din plante i direkte sollys og har den fået brune blade? Så kan det være din plante er blevet solskoldet. Ikke alle planter tåler direkte sollys. Prøv at flyt planten væk fra vinduet. En plante bliver ramt af direkte sollys, hvis den står indenfor en meter væk fra et sydvendt vindue.

Brune bladspiser

Har din plante brune bladspidser og er det længe siden du har vandet? Så kan de brune bladspidser skyldes at planten får for lidt vand. Planten udtørre simpelthen ude i spidserne. Planten kan også få brune bladspidser, hvis den har for lav en luftfugtighed. Prøv at spray vand på planten med en forstøver.

Små brune eller sorte pletter på bladene

Pletter på bladene kan være brændemærker

Har din plante brune eller sorte pletter små pletter på bladene? Så kan det være brændemærker, som er kommet af vanddråber. Har du fornyligt vandet, hvor der lagde sig nogle dråber på bladene? Eller er din plante en af de tropiske plantearter, som udskiller det overskydende vand ved at dryppe fra bladene? Vanddråber der ligger sig på bladene og som bliver ramt af sollys, kan virke som en lup og give brændemærker på bladene.

Brune og mørke pletter på bladene kan være tegn på overvanding

 

Er det noget tid siden du har vandet planten og mærker jorden stadigvæk fugtig? Så har planten sandsynligvis fået mere vand end den havde brug for. Lad planten tørre helt ud før du vander den igen. Er jorden meget fugtig, kan du tage planten ud af potten, børste den fri fra jord og lade den ligge og tørre. Når planten er helt tør, kan du plante den i potten igen.

Brune blade på avocado-træet

Et avocado-træ er afhængig af fast vanding, så brune blade er helt almindelige. Her kommer dog lige et lille tip, til hvad din plante har brug for. Mørkebrune bladspidser tyder på overvanding. Mens lysebrune spidser, tyder på at planten har fået for lidt vand.

Har din plate gule blade?

Ligesom med de brune blade, så kan der også være mange forskellige grunde til at en plante får gule blade.
Vi har samlet de forskellige årsager i en artikel, som du kan finde her.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her