Uldlus

Kendetegn

1-2 millimeter lange insekter. De ligner små hvide bænkebidere. De danner små uld-lignende totter på planterne som de gemmer sig under. Det gør dem lette at genkende. 

Tegn på din plante er angrebet af uldlus

  • Små prikker på bladene
  • Uldlignende totter på bladene
  • Uldlus efterlader en klistret belægning på bladene, der kaldes honningdug. Klistrede blade kan derfor være tegn på planten er angrebet.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis man ikke behandler hurtigt og effektivt mod uldlusene, kan det i sidste ende betyde at man er nødt til at skille sig af med sin plante. Uldlusene er hårde ved planterne og derfor er det vigtigt at få dem væk hurtigt.

Når du opdager du har en plante der er angrebet af uldlus, er det en god idé at isolere den – så vidt muligt – fra andre stueplanter. På den måde kan du forhindre de spreder sig til de andre. 

Hvis din plante er meget angrebet, vil det være mest effektivt blot at kassere planten, inden de breder sig til andre planter i huset. 

Slip af med uldlus

Uldlusene har gennem årene udviklet resistens overfor mange former for gift. Deres hvide, voks-agtige, “beskyttelsesdragt”, gør det vanskeligt at slå dem ned. Opløsning lavet på blot vand, vil ikke trænge gennem voksen. 

Derfor skal du bekæmpe uldlusene, én-for-én med en vatpind. Lav en blanding med 50/50 vand og husholdningssprit. Tilsæt herefter en god sjat opvaskemiddel eller brunsæbe. Dub – med en vatpind – uldlusene én af gangen med blandingen. 
Sæben vil opløse den hvide voks og spritten vil slå uldlusen ihjel. 

OBS: Uldlusene gemmer sig så godt de kan på planter. Være derfor opmærksom på at kigge i små kroge, under blade og langs stilken. 

Når denne proces og gennemført, så vent 4-5 dage og pil så uldlusene af med en pincet. 

Overbrus planten med en hård stråle. Det vil gøre det vanskeligt for nye lus, at etablere sig på din plante. 

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her