Størstedelen af de stueplanter der går ud, gør det faktisk på grund af simpel fejl, som skyldes dårlig samvittighed og kærlighed. Først bliver planten glemt i en længere periode, for derefter at blive overøst med kærlighed (vand). En glemt plante kan sagtens reddes. Man skal bare gøre det rigtigt.
Det gør ondt i plantehjertet hver gang en flot stueplante går ud. Så derfor vil vi rigtig gerne hjælpe dig, til hvordan du bedst muligt kan hjælpe din plante, hvis du skulle have glemt at vande den i en periode. Du kan nemlig sagtens nå at redde den. Det er bare vigtigt, du gør det på den rigtige måde.
Har du glemt at vande en plante?
Bare rolig. Ingen skam. Du er bestemt ikke den eneste. Vi glemmer det også indimellem. Det “farlige” for planten sker så, hvis du tænker “stakkels plante, det må du virkelig undskylde”. For derefter at give den en stor kande vand. Du gør det i kærlighed, men du drukner desværre planten i din kærlighed. Når planten har stået uden vand i lang tid, så har rødderne “vænnet” sig til det. De små rødder kan derfor ikke følge med, hvis de pludselig får en stor mængde vand på en gang. I værste fald kan de drukne. Rødderne skal derfor vænnes stille og roligt, til at få vand igen.
Guide: Sådan redder du din plante der er helt udtørret
-
Start med at give planten lidt vand
-
Lad den stå indtil vandet er optaget i jorden
-
Giv planten lidt vand igen
-
Lad den stå inden vandet er optaget i jorden
-
Forsæt på denne måde 3-5 gange over 2 dage.
Planten viser tegn på undervanding, selvom den har fået vand?
En plante kan faktisk også mangle vand, selvom den regelmæssigt bliver vandet. Det kan ske hvis:
- Planten har brug for mere vand, end den får tilbudt under vandingen
- Ved potte med underskål: Vandet løber fra og underskålen bliver tømt, før planten har nået at optage det vand som den har brug for.
Er du i tvivl om din plante, har fået det vand som den har brug for? Så sæt dig godt ind i de tegn den viser, hvis den mangler vand. På den måde kan du bedst hjælpe din plante.
Tegn på undervanding
-
Hængende og bløde blade
-
Gule blade der visner
-
Ingen eller begrænset vækst
-
Tør jord