Yucca palmen var 80’ernes helt store plantehit i indretningen. Nu er den gamle klassiker igen blevet moderne i indretningen, med sin robuste stamme, sine store flotte grønne blade og sine minimale pasningskrav.
Der findes mellem 30 og 40 forskellige arter i Yucca-palme-familien. En af de mest populære arter er Yucca Elephantipes. (Også kaldet elefantfod) Det er en af de arter som trives bedst i stuerne i det danske klima. De er enormt dekorative og vi elsker vores store Yucca Elephantipes.
Yucca palmen, er faktisk ikke en ægte palme. Det er faktisk en ørkenplante med sukkulent-lignende egenskaber. Elephantipes er en af de mest hårdføre og taknemmelige planter.
Den trives super godt i en udestue eller i et drivhus, fordi den elsker varmen og luftfugtigheden om sommeren og det kølige om vinteren. Den trives bedst hvis man stiller den køligt om vinteren – gerne ned til 7° – 12°.
Stil den gerne ud på terrassen om sommeren. På en dejlig solrig plads.
Pasning:
Yucca palmen skal have massere af lys. Stil den på en placering, hvor den står tæt på et eller flere vinduer. Om sommeren gerne udendørs på en terrasse med massere af sol og gerne lidt læ. Den må ikke stå for lunt om vinteren. Her vil den gerne stå lidt køligere, dette skyldes at den har bruge for en hvileperiode.
Den kan godt lide at blive omplantet ca én gang om året.
Du kan med stor fordel tørre bladene af med en fugtig klud. Derved bliver bladene fri for støv og kan bedre optage solens stråler. Men vær endelig forsigtig, for bladene er meget skarpe på kanterne.
Vanding:
I vækst perioden skal Yucca palmerne vandes rigeligt. Gerne 2-3 gange om ugen. Den bruger meget energi og næring på at gro og derfor er det særligt vigtigt at den her får rigeligt vang og tilført ekstra næring. Det betyder at du i vækstperioden, skal give den gødning rimelig ofte. Følg anvisningerne på din gødning.
Da Yucca palmen er en tropisk plante, kan den godt lide at blive overbruset. Derfor kan den være en rigtig god idé at give den et bad, 1 gang om ugen i vækstperioden. Har du en mindre udgave af planten, kan du fint nøjes med at forstøve den med vand.
Om vinteren kan du nøjes med vande Yucca palmen ca. hver 10. dag. Her vokser den nemlig ikke ret meget længere og derfor har den ikke brug samme mængde næring og vand, som om sommeren.
Formering af Yucca palmen
Yucca palmen bliver primært formeret i store væksthuse, hvor de bliver sået med frø. Det er altså ikke en plante der er let at formere i de danske hjem. Forholdene i vores klima er ikke til at få den til at blomstre, så man på den måde kan få frøene.
Hvad er der galt med min Yucca palme?
Gule blade:
Begynder din Yucca palme at få gule blade, så kan det skyldes planten står for mørkt. Stil den på en placering, hvor den får meget lys. Gerne i direkte sol. Den er nemlig vild med varmen. Fjern de gule blade, men først når de er visnet helt ned.
Blege blade:
Hvis din Yucca palme er bleg i bladene, kan det tyde på den mænger næring. Sørg for at give den vand og tilsæt gødning. Når Yucca palmen er i vækstperioden, har den brug for at få tilført ekstra næring.
Brune pletter:
Hvis din Yucca palme får brune pletter på de lange blade, kan det tyde på den får træk. Hvis bladene f.eks. hviler på et vindue. Glasset vil være koldere end lufttemperaturen og derfor kan bladene få brune pletter.