Foto: Heidi Lundsgaard

Lykkekastanjen, er et smukt træ, der er kendetegnet ved sine smukke blade, som sidder  i et stjernemønster. En gammel historie siger, at træet bringer lykke og rigdom, i det hjem hvor det trives. Det er nu nok bare en skrøne. Vi ved det ikke. Men noget vi ved, er at træet bidrager smukt i et hjem, med sit kunstneriske udtryk.

Lad os lære lykkekastanjen at kende

Lykkekastanjen som på latin hedder Pachira Aquatica, vokser i de tropiske vådområder i Mellem-og Sydamerika. Selvom planten kaldes lykkekastanje, har planten intet med kastanjetræer at gøre. Lykkekastanjen har muligvis fået navnet, fordi dens blade minder om kastanjetræets blade.

Lykkekastanjen er kendt for sine flette stammer

Lykkekastanjen kan fås både med almindelige enkelte stammer og med flere stammer som er flettet sammen. Det er især ved større planter, at du vil opleve at stammerne er flettet sammen, de flettede stammer giver nemlig træet stabilitet. Samtidig får planten et smukt, dekorativt og skulpturelt udseende.
Foto: Heidi Lundsgaard

Hvor ofte skal min lykkekastanjen vandes?

Foto: Heidi Lundsgaard

Selvom lykkekastanjen vokser i tropiske vådområder i naturen, så har den som stueplante, bedst af at tørre let ud mellem vandingerne. Lykkekastanjens stamme optager vandet og kan faktisk holde på det i op til en måned. Så skulle du glemme at vande planten i en kortere periode, så er der ingen grund til panik. I så fald, vil planten tage fra “lageret” i stammen. Vi anbefaler du vander din lykkekastanje 1-2 gange om måneden. Men før du vander, så husk altid at mærke efter om jorden er tør.

Lykkekastanjen elsker en høj luftfugtighed. Så du kan med fordel overbruse din lykkekastanje med jævne mellemrum eller spraye vand på bladene med en forstøver. Det vil hjælpe planten til at holde luftfugtigheden oppe. Faktisk så anbefaler vi, at du sprayer plantens blade flere gange om ugen. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, risikere du nemlig at din plante smider sine blade.

Hvor meget sollys skal min lykkekastanje have?

Lykkekastanjen vil gerne have meget lys, dog uden den får for meget direkte sol. En god placering til den, vil derfor være i nærheden af et vindue. Dog hvor planten er trukket lidt tilbage, så de stærkeste solstråler ikke rammer den. Lykkekastanjen vil reagere, hvis den ikke er tilfreds med sin plads.

For lidt lys
  • Lykkekastanjen vokser langsomt
  • Smider bladene
  • Visne blade
For meget direkte sollys
  • Solskadede blade

Viser din plante tegn på den enten får for meget eller for lidt sollys, så flyt den hen til en anden placering. Er denne plads bedre, vil planten hurtigt komme igen og stå lige så flot som ny.

Skal min Lykkekastanje have gødning?

Vi anbefaler at du jævnligt giver din lykkekastanje gødning i vækstperioden som løber fra marts-oktober. Herhjemme får vores lykkekastanje gødning ca. 1 gang om måneden. Gødningen hjælper lykkekastanjen til at vokse sig sund, flot og stærk. Det er nemlig med til at gøre planten modstandsdygtig overfor insektangreb og sygdom. Samtidig hjælper gødningen planten til at vokse sig flottere og tættere.

Herhjemme bruger vi gødningen Bio Grow fra Biobizz. En 100% organisk gødning, som blandes i vandingsvandet. Den er nem at bruge og så er den effektiv. Vores planter elsker den og det samme gør vi. Vi har selv brugt den i flere år med stor succes og derfor er vi begyndt at forhandle den. Mangler du en gødning? Så får Bio Grow vores varmeste anbefalinger og du kan finde den lige her.

Plantedoktor – Hvad er der galt med min lykkekastanje?

Min lykkekastanje taber bladene

Især om vinteren kan du godt opleve at din lykkekastanje smider bladene. Det skyldes med stor sandsynlighed at din plante enten får for lidt sollys, eller at den har en for lav luftfugtighed. Så for at hjælpe din plante, bør du flytte den tættere på et vindue og overbruse den noget oftere. Når foråret kommer, så vil din lykkekastanje igen skyde med nye blade.

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her