Strelitzia Nicolai er en tropisk stueplante, som også er kendt som paradisfuglen, papegøjeblomst og papegøjenæb

Strelitzia – En karakterfuld stueplante, der skaber en tropisk stemning i dit hjem. Den populære plante kaldes også “Paradisfugl”, “Papegøjenæb” og “Papegøjeblomst”. Herhjemme er det især arterne “Strelitzia Nicolai” og “Strelitzia Reginae” der pryder stuerne.

Lad os lære de smukke Strelitzia planter at kende

Strelitzia er en planteslægt som består af fem arter, der i forhold til udseende og vækst, minder om arterne fra bananfamilien. Stretlitzia bærer dog ikke frugter. Herhjemme er det især arterne “Strelitzia Nicolai” og “Strelitzia Reginae” som vi kender. Ofte vil du møde dem under navnene “paradisfugl” eller “papegøjeblomst”.
Strelitzia Nicolai
Strelitzia Nicolai, er opkaldt efter den russiske zar og konge af Polen, nemlig Nikolaj 1. af Rusland. (1796-1855) Strelitzia Nicolai kaldes på dansk “Hvid Paradisfugl”. Navnet kommer sig af at plantens hvide blomster, minder om de farverige paradisfugle fra junglen. Den hvide Paradisfugl får store grønne blade, som giver et tropisk udseende i boligindretningen. Trives planten, kan man opleve at den får de karakteristiske smukke blomster, når den er 4-6 år gammel. Strelitzia Nicolai kan med tiden blive flere meter høj. For hvert nyt blad som planten sætter, vokser den typisk 10-15 cm i højden.
Strelitzia Reginae
Den farverige søsterplante Strelitzia Reginae, er opkaldt efter Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, (1744-1818) som var gift med engelske kong Georg III. Strelitzia Reginae kaldes på dansk “Paradisfugl”. Navnet kommer sig af at plantens farverige blomster, minder om de smukke farverige paradisfugle fra junglen. Strelitzia har læderagtige langstilkede grønne blade, og den giver en tropisk stemning til hjemmet.

Pasning af den smukke paradisfugl Strelitzia

Både “Strelitzia Nicolai” og “Strelitzia Reginae” er stueplanter som er nemme at passe. Når først du finder ud af hvordan de trives, så kan du have glæde af dem i mange år.

Hvor meget lys skal min Strelitzia plante have?

Begge papegøjeblomster trives bedst på en placering med meget lys. De kan faktisk tåle, at blive placeret i direkte sollys. Du skal dog være opmærksom på, at hvis din plante står i direkte sollys, så tørre jorden hurtigere ud. Så det kræver du skal være flittig med vandkanden. Du kan også risikere, at det direkte sollys svitser bladene. Så sætter du dit papegøjenæb i direkte sollys, så skal du være ekstra opmærksom.

Ellers så kan du med fordel sætte din plante lidt væk fra vinduet, hvor den stadigvæk får meget lys, men hvor solen ikke direkte bager på den.

Paradisfuglen trives bedst i en god varm temperatur. Planten vil gerne have en temperatur på omkring 18 – 20°C. Temperaturen må helst ikke komme under 15°C, da det kan skade planten. Planten har heller ikke godt af træk. Så det er en god ide at sætte den smukke plante, lidt væk fra vinduer og døre, hvor det kan trække ind.

Paradisfuglen er en flot plante, der passer ind i de fleste hjem

Hvor ofte skal jeg vande min Paradisfugl?

Paradisfuglen tåler at tørre let ud mellem vandingerne. Den trives dog bedst med, hele tiden at have let fugtigt jord. (Det må dog ikke være direkte vådt). Vi anbefaler at du I vækstperioden (marts-oktober) vander din plante en gang om ugen, hvor du giver den rigeligt vand. Det er nemlig en tørstig plante. I vintermånederne skal planten dog vandes sparsomt. Men undgå at planten tørre helt ud.

Paradisfuglen er en tropisk plante, så den elsker en høj luftfugtighed.  Du kan derfor, med fordel overbruse planten en gang imellem, eller forstøve den med vand, for at hjælpe den til at holde luftfugtigheden oppe.

Skal min Strelitzia have gødning?

Vi anbefaler at du giver din paradisfugl gødning hver 14. dag i vækstperioden (marts-oktober). Det hjælper den smukke plante, til at vokse sig stærk og sund. Det ekstra næring, hjælper nemlig planten til at danne nye skud og med til med tiden at danne blomster. Samtidig styrker gødningen paradisfuglens modstandsdygtighed overfor sygdom og skadedyrs angreb.

Mangler du en gødning til dine stueplanter? Så vil vi lige komme med vores varmeste anbefalinger, til vores egne favorit, Bio Grow fra Biobizz. En 100% organisk gødning, som er effektiv, drøj i brug og nem at anvende. Den skal bare blandes i vandingsvandet. Vi har selv brugt den i flere år med stor succes. Du kan finde den lige her.

Kan jeg lave en stikling af min Strelitzia?

Strelitzia planterne formeres ved rodskud. Måske du kender til Bananpalmen? Den gør det samme. Rodskud, betyder at planten selv skyder en ny plante op, nede fra rødderne. Planten sætter altså et skud, som med tiden bliver til en selvstændig plante, som du kan skære af fra Moderplanten.

Du kan altså ikke formere den, ved at klippe en stilk af og sætte i vand og forvente den laver rødder. Du skal vente på planten selv danner et nyt skud.

Skal jeg omplante min Strelitzia plante?

Vi anbefaler at du omplanter din papegøjeblomst, når den bliver for stor til sin nuværende potteskjuler, eller når jorden virker helt tom, tør og løs. Det vil typisk være efter planten har stået i den samme krukke i et par år. Vælg altid en ny krukke, som er lidt større end den forrige, så planten får mere plads til at udvikle sine rødder på.

Tip: Hver gang vi omplanter en plante, så hælder vi lidt Root Juice i jorden. Det er en organisk gødning, som er skabt til at hjælpe planten med hurtigere at danne stærke rødder. Vi giver altid vores planter lidt af det efter omplantning, for at hjælpe planten med, hurtigere at finde sig til rette i sin nye potte.

Må jeg klippe blade af min Strelitzia Nicolai?

Hvis din Strelitzia plante får et grimt blad, så må du gerne klippe det af. Det beskadigede blad, bliver alligevel ikke pænt igen. Brug en skarp beskærersaks for at undgå at lave skade på din plante. Hvis du synes din Strelitzia plante bliver for stor, kan du også klippe et eller flere blade af. Vi anbefaler dog, at du kun gør det i begrænset omfang, for at bevare plantens naturlige udseende.

Strelitzia er kendt for sine smukke blomster

Vil du gerne se din Strelitzia Reginae lave de smukke blomster, så skal du væbne dig med tålmodighed. Paradisfuglen blomstrer først efter 6-8 vækstsæson. Men jeg vil love dig, at det er hele ventetiden værd. Den laver fantastiske blomster, som består af vandrette højblade og 4-6 kronblade. De skønne blomster giver en eksotisk stemning i hjemmet.

Hvordan kan jeg forhindre Strelitzia bliver angrebet af skadedyr?

Det bedste du kan gøre, for at undgå din plante bliver angrebet af skadedyr, er at hjælpe planten med at holde sig sund og stærk. Sørg for din plante får det rette lys, den rette mængde vand og den rette mængde gødning. En anden ting du også kan gøre, er at give bladene et beskyttende lag med Leaf Coat. En spray der danner et beskyttende lag af naturligt latex på bladene, som skadedyrene ikke kan lide. Laget forsvinder af sig selv efter 14 dage.

Papegøjeblomst er en populær plante, som er nem at passe.

Plantedoktor – Hvad er der galt med min paradisfugl?

Min Strelitzia får revner i bladene

Bladene på denne plante får ofte revner. Det er helt naturligt for den tropiske plante. Det gør at planten bedre kan modstå vejr og vind.

Min Strelitzia får krøllede blade

Hvis Paradisfuglen får for lidt vand eller hvis planten står i for lav en luftfugtighed, så kan det give krøllede blade. Det kan være svært at give planten en høj nok luftfugtighed hjemme i stuerne. Det bedste du kan gøre er at overbruse planten eller at spraye vand på med en forstøver.

Min Strelitzia får brune kanter på bladene

Brune kanter på bladene, kan skyldes at planten enten mangler vand, eller at den står i for tør luft. Du kan hjælpe planten ved at overbruse den med vand, eller ved at spraye med en forstøver.

Min Strelitzia får gule blade

Gule blade kan både være tegn at der er noget med vandingen, som planten er utilfreds med. Det kan både være tegn på at planten har fået for lidt vand eller for meget vand. Hvis stænglen begynder at blive gul og brunlig, så er det typisk et tegn på overvanding. En plante som denne vil gerne stå i let fugtigt jord. Den må ikke stå og soppe i vand. Er du i tvivl om din plante har fået for meget eller for lidt vand, så er det bedste du kan gøre at mærke på jorden.

Min Strelitzia er angrebet af insekter

Paradisfuglen kan blive angrebet af forskellige skadedyr, som sørgemyg, trips og spindemidier. Er du i tvivl om hvilke skadedyr, der har angrebet din plante, så kan du læse mere her.

Strelitzia planten kan tåle direkte sol

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her