stuegran

Stuegranen er kendt for sin smukke farve og sine bløde grene og så er det en af de eneste nåletræer, som er egnet som stueplante. Selvom man skulle tro det, så er stuegranen faktisk slet ikke i familie med de andre grantræer vi kender fra skoven. Faktisk så vokser stuegranen i naturen i det subtropiske klima, hvor den kan blive et stort træ. 

Lad os lære stuegranen at kende

Stuegran også kaldet Araucaria heterophylla, er et stedsegrønt nåletræ der kan dyrkes som stueplante. Stuegranens udseende kan minde om et lille juletræ, med sine mange grene og små grønne nåle. Træet er meget langsomtvoksende, men det kan med alderen vokse sig over 1 meter høj. Det tager dog en hel del år, så du vil typisk opleve en stuegran der under 40 cm høj.

Hvor meget lys skal min stuegran have?Stuegranen er en minimalistisk stueplante

Stuegran elsker lys og den kan faktisk tåle at stå i direkte sol både gennem foråret og efteråret. Om sommeren, hvor solen er allerskarpest, anbefaler vi at du rykker din stuegran tilbage, så den får lys, men ikke direkte sol. De skarpe stråler fra den varme middagssol, kan nemlig være lige rigeligt for stuegranen.

Pas på din stuegran ikke får det for varmt. Stuegranen trives bedst i køligere rum som f.eks. i soveværelset, entreen eller på et repos. Vær dog opmærksom på, at selvom stuegranen godt kan lide at have det koldt, så tåler den ikke træk.

Man kan fristes til at stille stuegranen udenfor, ma det er vigtigt den står ved en stabil temperatur, så anbefaler vi det ikke. Den skal desuden stå frostfrit, så sætter du den udenfor, så skal den ind igen når vinteren kommer.

Hvor ofte skal min Stuegran vandes?

Stuegranen skal i vækstperioden (marts-oktober) have rigeligt vand, så den konstant er let fugtig. Din stuegran må ikke tørre helt ud mellem vandingerne. Herhjemme vander vi vores stuegran ca. 1 gang om ugen. Men det er forskelligt fra hjem til hjem, hvor ofte planten skal vandes. Det afhænger af lys og temperatur. Det bedste du kan gøre, er at holde øje med din plante, ved at mærke på jorden. Føles det øverste lag jord tørt, så er det tid til at vande din stuegran.

I vinterperioden skal stuegranen ikke have meget vand. Faktisk skal den nærmest ikke vandes udenfor vækstperioden. Hold dog øje med, at jord og rødder ikke tørre helt ind og bliver til en hård klump. Er dette ved at ske, så giv den en smule vand.

Når du vander din plante er det en god idé at undgå kalkholdigt vand.

Skal min stuegran have gødning?

I vækstperioden (marts-oktober) anbefaler vi at du giver din stuegran regelmæssig gødning. Det hjælper din stuegran til at vokse sig flot, sund og stærk og det er med til at give stuegranen sin smukke grønne farve. Samtidig styrker det plantens modstandsdygtighed overfor skadedyr og sygdom.

Mangler du en god gødning til dine stueplanter? Så vil vi anbefale dig at se nærmere på vores favorit Bio Grow fra Biobizz. Det er en organisk gødning, som blandes i vandingsvandet. Den er nem at bruge, den er drøj i brug og så er den effektiv. Herhjemme er den vores favorit, som vi har brugt med stor succes gennem mange år. Du kan finde den her.

Om vinteren skal din stuegran ikke have gødning.

Stuegran

Kan jeg lave stiklinger af min stuegran?

Stuegranen bliver primært formeret ved frø i store væksthuse. Det er ikke en plante, som vi anbefaler man selv går i gang med at formere.

Det kan godt lade sig gøre, at man skære en stikling af moderplanten og få den til at slå rødder. Men det danner ikke en ny gren, der hvor den gamle er skåret af og derfor kan man ende med en grim, medtaget moderplante.

I væksthuse kan det lykkedes at lave stiklinger af topskud, men vi anbefaler ikke at man klipper toppen af sin stuegran.

Kan jeg beskære min stuegran?

Vi anbefaler at du undgår at beskære din stuegran. Medmindre de inderste grene fælder, så kan du fjerne dem. Men fjern aldrig topskuddet. Stuegranen danner ikke en ny gren, hvor den gamle er skåret af. Ønsker du en opstammet stuegran, kan du klippe de grene af du ikke ønsker længere.

Omplantning af stuegran

Vi anbefaler at du omplanter din stuegran, når den bliver for stor til sin potte. Stuegranen vokser meget langsomt, så der vil typisk gå nogle år, før det er nødvendigt. Mærker jorden ved din stuegran tom, tør og løs, anbefaler vi dog også du omplanter med frisk jord. Jorden kan blive tom for næring, hvis planten har stået i det samme jord længe.

Hvis du skal ompotte din stuegran, er det en god idé at vente til foråret, hvor vækstperioden starter. På den måde, vil den have hele vækstperioden til at falde til i den nye potte.

Tip: Hver gang vi planter en plante herhjemme, så hælder vi lidt  Root Juice i jorden. En organisk gødning, som er skabt til at hjælpe planten til hurtigere at danne stærke rødder. Det hjælper planten til hurtigere at falde til i sin nye potte.

Stuegranen tæt påPlantedoktor – Hvad er der galt med min stuegran?

Gule nåle

Hvis du oplever at din stuegran laver gule nåle, kan det tyde på den står for varmt. Find en køligere placering til den. Du kan også hjælpe den med at få en højere luftfugtighed, ved at overbruse den med vand.

Blege nåle

Hvis din stuegran er mat i farven og ser bleg ud, skyldes det sandsynligvis at den mangler næring. Giv den gødning regelmæssigt i vækstperioden. Mangler du en god gødning, så anbefaler dig at prøve vores favorit Bio Grow.

Taber sine nåle

Taber din stuegran sine nåle? Når først stuegranen er begyndt at smide sine nåle, så er det desværre for sent at redde den skadede gren. Du kan derfor fjerne den ødelagte gren, ved at beskære den. Klip alle grene i samme “lag”. Grenen skal klippes af helt inde ved stammen, Vær opmærksom på at der ikke kommer nye grene igen, der hvor du har klippet.

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her