Spøgelsestræet er en dekorativ plante, som passer perfekt ind i den minimaliske og nordiske stil. Det lille træ er karakteriseret ved de små blade, der er grønne på overfladen og sølvgrå på undersiden. Den særlige grå-grønne farve, har givet planten kaldenavnene Spøgelsestræ og sølvtræ. 

 

Lær os lære Spøgelsestræet bedre at kende

På latin hedder spøgelsestræet “Corokia Cotoneaster”. Du kan også opleve den bare kaldes “Corokia”. Spøgelsestræet er let at genkende på det anderledes udseende. Farven og de små blade er karakteristiske for denne plante. Mange forbinder Spøgelsestræet med efterår og vinter – netop på grund af farverne.
Spøgelsestræet er faktisk en af de få stueplanter som godt kan tåle at stå ude. Det kan du læse mere om lidt senere i indlægget.

Hvor skal jeg sætte mit Spøgelsestræ?

Spøgelsestræet kan trives på en mørkere placering. Har du et vindue mod øst eller nord, vil den være oplagt at placere her. Den vil også kunne trives på et lidt mørkt badeværelse.

Faktisk kan du også placere dit Spøgelsestræ udendørs i en krukke. Den kan være ude det meste af året, da den godt kan tåle kulde og let frost. Når den hårdere frost kommer, skal du tage den ind igen.
Hvis du flytter planten indendørs, efter den har stået ude i længere tid, kan den godt reagere ved at smide lidt blade. Dette er helt normalt.

Hvor ofte skal mit spøgelsestræ vandes?

Spøgelsestræet kan godt lide fugtig jord. Det du skal være opmærksom på, er at du ikke kommer til at overvande den. Den kan nemlig ikke tåle at rødderne står og sopper i vand. Derfor er det en god idé vande den ofte, men kun giver den lidt vand af gangen. På den måde kommer den til at stå fugtigt, men ikke for vådt.

Spøgelsestræet kan godt tåle at udtørre lidt mellem vandingerne. Den skal nok fortælle dig, hvis den føler sig glemt i længere tid. Så begynder den nemlig at smide de små blade.

Har du en skyggefuld placering, hvor du mangler en plante? Spøgelsestræet kan trives på en mørkere placering

Skal mit spøgelsestræ have gødning?

Det er en god ide at give spøgelsestræet gødning engang imellem. Særligt om sommeren, hvor planten er i vækst, vil den sætte stor pris på det. Mange spørger om det virkelig er nødvendigt at give sine stueplanter gødning. Spørger du os, så er svaret helt klart ja. Din plante kan i princippet godt klare sig uden i et godt stykke tid. Men, hvis du gerne vil have en flot, tæt og sund plante i lang tid, så skal du give den gødning en gang imellem.

Gødningen hjælper spøgelsestræet til at vokse sig sundt, flot og stærkt. Det hjælper planten til at lave nye skud og til at holde sig modstandsdygtig overfor angreb af sygdom og insekter.

Herhjemme bruger vi Bio Grow fra Biobizz. Vores helt store favorit gødning som vi har brugt med stor succes gennem mange år. Den er lavet på 100% naturlige ingredienser, den er drøj i brug og sidst men ikke mindst, så er den nem at bruge. Den skal bare blandes i vandingsvandet og så er man i gang. Så mangler du en gødning, så får Bio Grow vores varmeste anbefalinger.

Kan jeg beskære mit spøgelsestræ?

Hvis du syntes dit spøgelsestræ har fået en for “vild” form, kan du sagtens beskærer den. Det bedste vil være, hvis du kan vente med at beskære til vækstperioden er overstået. Efteråret vil altså være det bedste tidspunkt for beskæring.

Plantedoktor – Hvad er der galt med mit Spøgelsestræ?

Gule blade

Hvis dit Spøgelsestræ står med gule blade, kan det skyldes overvanding. Den kan godt lide fugtig jord, men den kan ikke lide at soppe i vand. Derfor skal du opmærksom på ikke at give den for meget vand. Du kan læse mere om overvanding her.

Spøgelsestræ smider bladene

Der kan være to årsager til dit Spøgelsestræ smider bladene.

  1. Den er blevet for tør. Hvis du har glemt at vande den lidt for længe, kan den finde på at smide bladene. Planten tåler en let udtørring, men ikke for længe af gangen. Giv den lidt vand igen – men pas på ikke at give den for meget. Du kan læse mere om hvad du skal gøre hvis din plante er undervandet her.
  2. Den er lige blevet flyttet ind. Hvis dit spøgelsestræ har stået ud i længere tid, har det vænnet sig til udendørs klima. Derfor vil den reagere hvis du pludselige sætter den ind igen. Der sker ikke noget ved dette. Den skal nok komme sig.
    Hvis du vil hjælpe den godt på vej og minimere stres efter en flytning, vil vi anbefale du bruger Alg-A-Mic. Det er en gødning, som er skånsom for planten og har en afstressende effekt på rødderne.

Vokser ikke

Hvis dit Spøgelsestræ ikke vokser, skyldes det formentlig mangel på gødning. Ligesom alle andre stueplanter, behøver spøgelsestræet ekstra næring for at vokse. Derfor er det en god idé at give gødning regelmæssigt. Du kan læse på din gødning hvor ofte det skal bruges.

Vores gødning BioBizz Bio-Grow, anbefaler vi at du bruger 1-2 gange om ugen, i sommermånederne. I vintermånederne skal du ikke gøde mere end max én gang om måneden.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her